Virtú

Virtú er titlen på udstillingen i Centralhallen, Københavns Universitet, i 1995.

“Virtú” henviser til et ord, Ezra Pound anvender til at karakterisere bestræbelsen mod harmoni i en bestemt periode; ikke en ydre klassisk harmoni, men den harmoni, der kan opstå imellem følelsen og virkeligheden, i springet mellem mennesket, som det nødvendige udgangspunkt og den flydende strøm, som virkeligheden er.

Glasset har i sig vandets bevægelighed, dét, der ikke lader sig fange, men, siger man, hvorfra livet er opstået. Tegningen er brændt ind i glasset med kobber, bly og guld.

Menneskefiguren er et billede på kroppen som er udgangspunktet for vores oplevelse af virkeligheden. Den mindste forskydning i det fysiske system forandrer hele opfattelsesevnen. Det er gennem intellektet, vi konspicerer indtryk, men det er kroppen, der er den fælles hukommelsebank; det er i kroppen, signalet får lugt, fylde og sammenhæng. Kun gennem kroppen kan man forestille sig en bevidsthed.